Sorg og krise

Hvis du har oplevet af miste en nærtstående relation eller er pårørende til mennesker med enten fysisk eller psykiske udfordringer, så kan du opleve sorg. Sorg er en helt almindelig reaktion og ofte vil det ikke være nødvendigt at tale med nogen om det (selvom det ofte kan være rart). Men sorg kan blive så uuholdeligt at man føler sig låstfast og det kan have udviklet sig til generelle udfordringer i ens liv. Det samme kan ske ved krise i ens liv, enten pludseligt opstået krise i form af f.eks. trafikuheld, eller også belastning over længere tid. Vores krop og sind reagerer ofte på krise og sorg ved netop at ”råbe” op og samtalerne om sorg og krise hos mig, vil tage udgangspunkt i, hvad dine følelser og krop prøver at fortælle dig. Sorg er også for mange forbundet med stor ensomhed og her kan det ligeledes være rart at kunne tale med én ”udefra”, som kan rumme og forstå din sorg og dine reaktioner.

Jeg har personligt mistet min mor til sygdom, få dage efter fødslen af mit første barn. Dette har naturligvis været forbundet med stor sorg, samt stor ambivalens. Noget som mange oplever ifm. Sygdom hos nærtstående familiemedlem eller ven. Jeg vil derfor, udover min faglige erfaring, kunne sætte mig ind i, hvad der sker på indersiden af sorgen og hjælpe dig ud på den anden side. Skriv eller ring til mig, hvis du oplever sorg og føler, du har brug for nogen at tale med. Intet er for småt og jeg vender altid tilbage hurtigst muligt.